Customer Service and Sales Support

 

Tiffany søger Customer Service and Sales Support.

Hos os bliver du en vigtig del af et internationalt fashion brand, der efter blot få år i markedet er i rivende udvikling, og netop derfor har brug for hjælp – vi søger en proaktiv, arbejdsom og initiativrig ny kollega med interesse for mode.

Du vil blive en del af virksomhedens ansigt udadtil og dagligt have kontakt til både kunder og samarbejdspartnere fra ind- og udland. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en salgs- og serviceorienteret rolle, at du har gode sprogkundskaber på dansk og engelsk, men også gerne svensk og norsk. Du er åben og imødekommende samt håndterer og løser opgaver på et højt niveau. Du vil blive et direkte link til vores lager i forbindelse med fakturering, kreditering etc.

Vi leder efter en person, der trives med at have mange bolde i luften, er ansvarsfuld og evner at have et kæmpe drive omkring salgsdelen. Du overholder de deadlines, der er sat, og du har et godt overblik over opgaver og kunder. Det er vigtigt, at du er stærk hvad angår IT.

Din uddannelse er ikke altafgørende, men vi ser gerne at du har erfaring fra en lignende stilling eller fra retail – det er dog ikke et krav.

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen i vores team af dedikerede medarbejdere i Aalborg.

 

Primære ansvarsområder:

* Salgsbackup for B2B kunder og agenter i Norden

* Planlægning og deltagelse i Fashion Week

* Håndtering af ordrer, fakturering, kreditering samt opfølgning

* Sikre et konstant og højt serviceniveau på tværs af kommunikationsplatforme, herunder telefon og mail

* Udarbejdelse af nyhedsbreve og generelt salgspush

* Diverse ad hoc-opgaver

* Direkte link til lager i forbindelse med salg, retur etc.

 

Personlige kvalifikationer – du er:

* Løsningsorienteret, ansvarsfuld og initiativrig

* Struktureret og effektiv – evner at arbejde under pres i højsæsoner

* God til tal og IT-systemer

* Dybdegående kendskab til Office pakken og lærenem

* Erfaring fra branchen er en fordel

* Serviceminded – naturlig interesse for salg og service

* Flydende i dansk og engelsk, andre sprog i Norden er en fordel

Løn: Efter kvalifikationer

Tiltrædelse: Snarest muligt

Kontakt:
E-mail: mikael@tiffany.dk
Telefon: +45 20 11 57 06